BEGYNDELSEN:
Tre tidligere spejdere tog i 1933 initiativet til starten af Sct. Georgs Gilderne.
De opfordrede til at danne Sct. Georgs Gilder i alle danske byer for at skabe samlingssteder, hvor tidligere spejdere kunne mødes og arbejde videre efter de idealer, de gik ind for i spejdertiden.
Den 24. april samme år blev det første Sct. Georgs Gilde startet i København.
Billedet viser de første medlemmer af TOFTLUNDGILDET samt deres gæster. Det er taget foran DANSK FORENING, som fra starten var gildets samlingssted.
(Fra Anni Olesens fotoalbum)
I 1947 startede en lille flok gamle spejdere TOFTLUNDGILDET.
De havde forud i en tid været medlemmer af 1. Haderslevgildet.
Det var bl. andre: Walter Petersen – Ejlif Johansen – Ole Olesen – Jeppe Lorentzen – Niels Høgh – Jørgen Buchard – P.A. Lautrup – Aage Ullerup – Andor Andresen – og Kedde Lund. Jeg tør ikke sige, hvor mange flere, der var med fra start, men i al fald var Kongsted og Fuglsang hurtigt med.(De var aktive spejderledere for de gule drenge i Toftlund.)
Gildet var fra starten et rent mandegilde — men så skete der det, at fire gildebrødre, som boede i Gram, men var med i andre nabogilder, lod sig overføre til Toftlundgildet.
Det var Julius og Grethe Aastrup Hansen og Calle og Musse Skjærlund. Så var der pludselig åbnet for kvinder også, og Anni Olesen og Elly Lindhard blev optaget. De var begge på det tidspunkt aktive ledere for de blå pigespejdere i Toftlund. Grethe og Musse var aktive Ulveledere i Gram. Calle var spejderleder for de gule drengespejdere i Gram.
TOFTLUNDGILDET: Spredte minder fra tiden FØR:
I de gode gamle dage holdt vi til i spejderhuset på Danetoftvej i Toftlund.
Dette hus, som havde lerstampede vægge, havde Sct.Georgs Gildet været med til at bygge.
Man kunne vælge imellem at blive røgforgiftet med varme i pejsen eller fryse uden.
Dengang var der en særlig stil over natløbene i Hjartbro Skov.
Løbet byggede altid på en eller anden ” frygtelig ” spændende historie.
Engang startede det med, at en svinebundet mand, båret på en stang mellem to meget malede indianere, kom ”farende” tværs over bålpladsen, hvor alle spejderne skrækslagne så på.
En anden gang var en flyver fra flyvestationen i Skrydstrup med til at starte løbet. Der blev nedkaster smuglergods.
Vi har også haft en gaseksplosion fra DANSK NATURGAS. Gamle udgåede træer var kalket spøgelsesagtigt hvide og udstillingsdukker i hvide kedeldragter og med beskyttelseshjælme lå kvæstede omkring.
Dengang for ca. 30 – 40 år siden mødte alle spejdere (ca. 12 – ca. 15 år) op til natløbet i Hjartbro, selv om mange af dem var mildt sagt bævende nervøse for at gå i den mørke skov. Ingen ville gå bagest i patruljen.
Der var også dengang en “troldmand” sad indhyllet i kulørte tågeskyer og kogte suppe på indmaden fra en høne. Spejderne skulle drikke af trylledrikken (de, der virkelig vovede at tage en slurk, kunne med glæde opdage, at det var herlig saftevand.)
Også i gamle dage var der stil over bilorienteringsløbene.
Inden benzinen blev så himmel-råbende dyr, var der ingen, som tænkte på, hvor lang turen blev. Derfor var der mere frit slag for, hvor turen endte. Men altid på en kro eller lignende, hvor vi sluttede med fin middag .. omklædte i festtøj. Damerne i lange kjoler og mændene i smoking…hvis de havde en.
Nu er Ruterne blevet kortere og middagen erstattet af “en let anretning”, men stadig er det et af højdepunkterne i årets program.
Vi var også mangen en gang på week-end-tur. For eksempel glemmer vel ingen turene til Tydal i Sydslesvig, hvor vi købte ind i lange baner på vejen hjem.
Vi har også været på Rodbjerggård, før der blev så fint, at vi ikke mere har råd til at leje det. (Rodbjerggård ved Vingsted er nu ejet af Sct. Georgs Gilderne, men tilhørte inden sammenlægningen af de blå og gule spejdere Det Danske Pigespejderkorps. Det er istandsat og udvidet hovedsagelig ved frivilligt arbejde af gildebrødre fra hele landet.)
Noget, vi savner, vi gamle, er bogaftenerne.
Når Ejlif Johansen fik korekturtryk af årets nye bøger, fik hver gildebror en bog til gennemlæsning. Så samledes vi en aften i november og gav vores kommentarer til bøgerne. Især var det sjovt at høre, hvad Jeppe Lorentzen havde fået ud af sin. Jeg tror næppe, at forfatteren ville kunne genkende sin bog.
Turene, som Calle stod for, – ud for at se på historiske steder – er også blandt de gode minder.
Vi har travet på DANNEVIRKE voldene og set THØGERS KAPEL og masser af gravhøje og gamle broer.
Vi har været ved HÆRULFSTENEN og IMMERVAD BRO.
HUMMELGÅRD
Engang lejede/købte vi af greven i Gram et gammelt skovarbejderhus … for en krone om året.
Det blev gjort i stand i alle ender og kanter …. især af gildebrødrene fra Gram … og der blev anskaffet møbler og andet inventar.
Det var lidt småt til gildehaller … men det var vores.
Det blev også lejet ud til lystfiskere og andet godtfolk.
Vores løb for spejdere udgik ofte herfra.
Vi var meget glade for det hus, og enhver gildebror havde nøgle dertil.
—– Men så brændte det ned til grunden!!!
Vi fik brandforsikringen udbetalt, men har aldrig siden fået et nyt hus.. desværre.
Eller hvad? Der var jo også en masse arbejde forbundet dermed, og vi skulle hele tiden tænke på at skaffe penge til vedligehold og opvarmning m.m.
For ca. 50 år siden havde vi altid en GÅSETOMBOLA i dagene op mod jul.
Det var vores eneste indtægtskilde i mange år, men så blev det forbudt, fordi overskuddet gik til drift af vores eget gilde og ikke til velgørende formål.
Senere havde vi stor succes med REKLAME FOR SJOV.
Det foregik på Frosch’s hotel, og alle byens handlende havde givet flotte gevinster.
Så blev der trukket lod blandt de fremmødte … og den store sal var fuld … de heldige fik lov at deltage i små morsomme konkurrencer, hvor de kunne vinde de skænkede gevinster.
Det var meget morsomme aftner både for de, der deltog i konkurrencerne og for de, der bare så på. Det var altid Kongsted og Fuglsang der førte an i løjerne.
Vi har også engang pustet 500 balloner op og sendt dem til vejrs med hilsen fra Toftlund.
Til nogen af dem var der så bundet gavekort til byens forretninger.
Vores årlige løb for de yngste spejdere lever stadig. Det er et stort arbejde at planlægge og gennemføre disse løb, men det er meget fornøjeligt at være med til.